Sundhed, Sang og Samklang - intimkoncert med Den Syngende Læge
14 september, 14.30-16.00, på Eriksen Instituttet, Skovgården, Østerholm, Als
Som både singer-songwriter og helhedsorienteret læge, PhD integrerer den syngende læge Freja Eriksen, sin dybe passion for musik og sang med sin brede viden om sundhed og trivsel.
Vi skal både høre numre fra Freja’s to albums: 'Out of my Hands', 'It's Time for a Sustainable World' og helt nye sange, der endnu ikke er udgivet, og som vil føre os på en rejse lige fra eftertænksomhed og sårbarhed til styrke og urkraft og også minde os om vigtigheden af at bruge vores hvers isærs unikke stemme i den fælles samklang.
Freja’s sange minder os både om det håb, den skønhed og de mange muligheder vi har, samtidigt med at hun på opløftende vis også skaber musikalske fortællinger og ballader om de udfordringer, vi står overfor som mennesker i en til tider udfordret verden.
Undervejs vil du opleve forskellige arrangementer af Frejas sange, nogle akkompagneret på klaver, andre til backingtracks med akustiske instrumenter som harpe, strygere og percussion, mens andre på inspirerende og nyskabende vis vil blive opbygget live med vokalarrangementer ved hjælp af loop-teknik. Alt sammen for at skabe en varieret og stemningsfuld musikalsk oplevelse.
Så kom og tag en pause fra din hverdag og deltag i en halvanden times, tør jeg godt love, inspirerende og givende musikalsk oplevelse, der starter med nogle velkomst bobler og musikalsk fortsætter med opløftende glimt af humor, eftertænksomhed, latter, livsglæde og håb.
Tid og sted:
Eriksen Instituttet, Skovgården
Langdyssevej 5, 6430 Nordborg
D. 14. september kl. 14.30
Varighed ca. halvanden time
Pris:
190 kr inkl. moms